Domsforhandling

Domsforhandling (eller retsmøde) betegner den del af processen i en retssag, der foregår ved en domstol umiddelbart før eventuelt afgørelse af skyldsspørgsmål og afsigelse af dom.

Parterne

Domsforhandlingen ledes af en dommer og består desuden af mindst to parter. I civilretten er de to partere ligeværdige, den ene som sagsøger, den anden som sagsøgte. Der kan sagtens være flere sagsøgere og flere sagsøgte i samme sag. I strafferetten er den ene part altid den offentlige anklagemyndighed, mens den anden part (eller de andre parter) er den tiltalte, altså den person, der er tiltalt for overtrædelse af det pågældende lands lovgivning.

Endelig kan også staten (eller dele heraf) være part i en domsforhandling, idet borgere i de fleste lande kan anlægge sager ved domstolene for at afprøve myndighedernes grænser. I nogle lande foregår sådanne sager ved særlige forfatningsdomstole, mens de i andre lande, f.eks. i Danmark, afgøres ved de almindelige domstole.

I langt de fleste tilfælde repræsenteres parterne i en domsforhandling af hver deres advokat(er). Dog er der altid mulighed for at føre sin egen sag, hvis man ønsker det.

Forløbet i domsforhandlingen

Det typiske forløb i en domsforhandling foregår nogenlunde således (idet der kan forekomme variationer fra land til land:

* Nedlæggelse af påstande og fremførsel af anbringender: Sagens parter fremfører deres krav og kortfattede begrundelser for disse.

* Fremlæggelse af beviser, som retten skal tage stilling til. Herunder afhøring af vidner.

* Procedure: Sagens parter argumenter og konkluderer i forhold til de oprindelige påstande og anbringender.

* Votering og dom: Dommeren (eller dommerne) trækker sig tilbage for at vurdere parternes argumenter og afsiger herefter dom.